Efter morgenmad tog jeg med Steve og Logan i centret, da Logans briller var gået i stykker, og i mens de gjorde det, gik jeg rundt og ledte efter de sidste par julegaver til Danmark! Jeg fandt overraskende hurtigt de gaver jeg manglede og da Logan fik fundet sine nye briller var klokken 16.
Jeg skulle være til en fødselsdagsfest ved Giovanna, mine gode veninde fra Brasilien (Rotary udvekslingsstudent) kl. 17.00, så vi kørte direkte fra centeret til hendes hus.
Det var både mig, Laura, Patt, Giovanna og en af hendes ven fra skole, som er fra Tyskland. Vi snakkede og hyggede inde på hendes værelse, omkring kl. 18.00 kørte vi til en mexicansk resturante sammen med hendes værtsfamilie.
Her fik vi rigtig god mad og der var Mariachi musikere som gik rundt til alle bordene og spillede forskellige sange. Da vi kørte hjem sang vi alle med på radioen og havde det rigtig sjovt! Da vi kom tilbage til hendes hus fik hun vores gaver, vi snakkede lidt mere og så blev jeg hentet.
Søndag d. 4 tog vi til noget kaldet Scanfair(http://portland.daveknows.org/2011/11/28/scanfair-december-3-4-2011/)
Inden jeg gik i seng sendte jeg en sms på min danske mobil, til mine skønne veninde Cecilie, da hun havde fødselsdag mandag(5.dec.), og det var jo mandag morgen i Danmark:) Tillykke med de 18 Cille!! :)

Tirsdag d. 6 december tog jeg i skole, havde spansk, efter det var der en viterassembly og så havde jeg lidt af min TA-klasse, før jeg tog bussen til downtown for at komme til Rotart møde. Her skulle de to andre udvekslingsstudenter (Cinthia og Dominik) og jeg holde en præsentation om vores tur til DisneyWorld og i slutningen af præsentation sagde vi tak til AJ for at have taget os til Seattle for at se Football. Efter mødet blev vi inviteret til en masse forskellige ting, så det skal nok blive spændende! Efter det tog vi alle tre til Lloydecenter for at finde sko til Onsdag aftens vinter formelle fest med Rotary. Jeg fik købt sko og en lille taske og så var jeg klar til næste aften.
Onsdag d. 7 dec. stod den på skole, hvorefter jeg tog hjem og gjorde klar til festen. Jeg ville blive hentet af en fra Rotary kl. 17.45. Festen gik fra 19.00 - 22.30, vi havde en rigtig god aften med alle de voksne Rotary folk og med udvekslingsstudenterne (inbound: Dominik, Cinthia og jeg, outbound: Samantha, Hailey og Torvald, og en rebound). Vi sad alle ved samme bord og snakkede, men gik også rundt og snakkede med alle Rotary folkene. Vi fik noget rigtig god mad, snakkede, dansede og havde det sjovt.
Jag var hjemme igen kl 22.45
Næste dag stod den på skole og glædelse til om aftene, hvor vi skulle have en 'lille'juleaften med the Stones!
Billeder:
Knus P



Ingen kommentarer:
Send en kommentar